H.C.Bredsted skrev i 1890: Det her i Landet og så vidt skjønnes i hele Norden så almindelig bekjendte Princesse noble er uden Tvivl af hollandsk Oprindelse og første Gang beskrevet af den hollandske Pomolog Hermann Knoop i 1760. Her i Landet har dette Æble vistnok fra henimod Slutningen af forrige Århundrede og indtil den nyeste Tid været meget dyrket og afholdt formedelst sin store Frugtbarhed, da det, endogså i de mest knappe År, plejer at give Udbytte. Det er omtalt af Hirschfeld i hans Bog af 1788 imellem de hollandske Sorter. Uden Tvivl er det indført her i Landet ad Søvejen fra Holland, hvorfra vi tidligere ofte bleve forsynede med Frugttræer. Her til Planteskolen kom det fra Oberdieck i 1859 under Navnet Grosser edler Prinzessinapfel.
Kultur. — Endskjønt dette Æbletræ ikke hører til de hurtigvoxende, så giver det dog på Vildling i fire år smukke, kraftige, halvstammede Træer, og det kan dyrkes i denne Form overalt her i Landet, hvor god Frugt kan trives. På ubeskyttede Steder kan det dyrkes som Lavstamme eller som Pyramide, hvilken Form det let antager. På Doucin tager det godt fat, opnår Middelstørrelse og bærer rigt.
Beskrivelse af Frugten. —Størrelse: middelstor eller derunder i bedste Udvikling 73 mm. høj og 63 mm. bred, almindelig 59 mm. høj, 56 mm. bred. — Form: variabel, valseformet eller kegle – valseformet, ofte ligeså bred som høj eller bredere end høj; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder; de valseformede Frugter aftage omtrent ligelig til Stilk og til Bæger, hvorimod de kegleformede Frugter aftage stærkere imod Bægeret. Tværsnit med afrundede Kanter. — Frugtstilk: c. 13 mm. lang, tynd eller middeltyk, træagtig, grøn og lidt brunlig, svagt håret, indleddet i en temmelig dyb, middelbred, lidt ujævnt formet, oftest rustfri Stilkgrube. — Bæger: lukket, oftest grønt, lidt uldet; Bladene middellange og middelbrede, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette; anbragt i en moderat dyb, middelbred eller snæver Nedsænkning imellem ofte skarpkantede Folder, der som flade, afrundede, ofte ulige store Ribber gå ned over Frugten og giver den en uregelmæssig, kantet Form. Bægerhulen tragtformet eller kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: fra Træet med hvidlig Dug, glat, smattet, noget glinsende, gullig lysegrøn, på Lageret grønliggul eller gul, ofte med grønligt Skjær; Solsiden og i solrige År ofte største Delen af Frugten mere eller mindre tæt punkteret, spættet og stribet med mørkt karminrødt; i solfattige År er den røde Schattering eller Tegningsfarve derimod sparsom og indskrænker sig til lidt Punktering og kort afbrudte Striber; brune Punkter meget sparsomme og lidet iøjefaldende; sorte Vandpletter findes af og til. Lugt ikke svag. — Kjød: gulligt, fint, fast, senere skjørt, ikke meget saftigt, vinagtigt, lige så sødt, med en behagelig, lidt af Ellensrod eller Aland smagende Aroma. — Kjærnehus: oftest løgformet; Kamrene spidse imod Stilken, imod Bægeret oftest afrundede, åbne, indeholdende hvert 2—3 små, ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjæmer. Axehulen bred eller middelbred.
Modenhed. — Plukkes sædvanlig i første eller i anden Uge af Oktober, af Dværgtræer i Slutningen af September; den er tjenlig til at nydes fra Slutningen af November og til i Begyndelsen af Februar, senere taber den i Velsmag.
Kvalitet og Brug: God eller meget god Bordfrugt og fortræffelig Kjøkkenfrugt.
.